VAGABONDen

Vagabond means bohemian, nomad or traveller. It can also mean drifter, outcast or stray. To us vagabond evokes curiosity, a journey within each person, never coming to a stand-still or turn into a bore.

Dette er Vagabonds beskrivelse af hvad “vagabond” betyder for dem, hvilke associationer de får når de brainstormer ordet, betegnelsen eller måske i virkeligheden snarere personen, vagabonden – landevejsridderen. 

Antenna Girls blev meget inspireret af Vagabonds stærke og utrolig ægte beskrivelse eller fortolkning af, Vagabond. Og i forbindelse med vores grublen faldt vi tilfældigvis over denne hjemmeside, lavet af vagabonden, Spøjsen. Vi har nu gennemlæst hans hjemmeside flere gange, og vi må på baggrund af dette kaste alle vores fordomme i ringen – med glæde. Spøjsen er for os en Vagabond præcis som Vagabond beskriver ham – og dog alligevel så meget mere. Han er et ægte menneske, helt ud til fingerspidserne.

Meget kan siges om nutidens og datidens vagabonder, men Antenna Girls er sikre på at der kan læres meget af mennesker som dem – mennesker der for os at se lever på kanten, men som måske snarere er mennesker der vælger at leve solidt plantet på jorden, med det grønne græs under deres fødder og den blå himmel over deres hoveder. Mennesker der ikke går på kompromis med deres livsstil, men helt og holdent vælger at leve livet på deres måde. De opstiller deres egne rammer og lade samfundet passe sine. 

Antenna Girls vil ikke idyllisere vagabondens tilværelse, men blot i en blanding af fascination og nysgerrighed give et anerkendende nik til manden der i den grad mærker livet.

Det svar man får fra de fleste vagabonder når man spørger om en årsag til deres livsstil er ordet frihed. Frihed til at gøre hvad du vil, til ikke at modtage girokort og til at dreje den vej man har lyst. Jeg har før været med til at slå plat eller krone om hvilken vej vi skulle gå. Der er kun dig og din eventuelle makker der bestemmer over jeres umiddelbare fremtid. det skal selvfølgelig tænkes over praktiske ting, som mad og især drikke samt husly, men ellers er du fri. Pragtfuldt og det der er sværest at opgive igen.”

Følg ham her, www.spoejsen.dk eller her, www.spoejsen.wordpress.dk

Skriv en kommentar

comments

Skriv en kommentar

comments